Nogle gange så ønsker jeg at være poet, men der går ikke lang tid før jeg spiser min hale og går ind i hulen igen. Du tror måske at det var en metafor. Det var det ikke. I stedet var det en kylling, så vidt jeg husker.
SE! DER ER DEN!
Det er kyllingen der har rejst sig igen. Rejst sig for at bringe sovs til denne verden. Ikke god sovs, ikke dårlig sovs, ej brunt, ej sort. Det er blot en sovs. Du er blot en sovs. Vores verden er lavet af intet mindre end kartoffelskrællere, og det er på tide at profetien bliver til noget. Den har sgu været arbejdsløs i flere år nu, det er på tide at den bliver til noget. Men hvad skal den blive til?
En personlig kartoffelsalat.
Åh ja, den søde kartoffelsalat, der rører ved mine inderlår, kærtegner mine yderlår og helt generelt svupper omkring mig. Jeg bruger den. Den bruger mig. I en smuk enhed bliver vi til regn og drypper ned langs gyden, mens alle fiskene kigger på katten, der for øvrigt ikke har fået sin ormekur endnu så lad være med at kæle med den, medmindre du gerne vil have orm selvfølgelig, de er også ganske gode kæledyr OG SÅ HOLDT VI OP MED AT VÆRE REGN!!!
DET VAR GANSKE UBEHAGELIGT!!!
IKKE MERE KARTOFFEL!
IKKE MERE KARTO
IKKE MERE CARTO
Ikke mere Carlo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar